Selv om det er kan virke uoverskueligt, er det dog ikke helt så vanskeligt, som man skulle tro.

Solcellemoduler
Solceller sælges normalt i moduler - eller solpaneler - som er en nogenlunde standardiseret størrelse. Man skal typisk træffe beslutning om, hvor mange moduler, man ønsker udfra den el-produktion, man ønsker.

Størrelsen af solcelleanlæg angivesi kilowat eller rettere "Kilowatt Peak", ofte forkortet KWp. Det angiver, hvor mange watt solcelleanlægget kan producere under nogle veldefinerede helt optimale forhold. Et solcelleanlæg på 2 kwp - eller et 2 kilowats-anlæg vil derfor normalt kunne producere op til 2000 watt.

Tallet er en målemetode, og det betyder ikke, at solcellerne producerer den mængde hele tiden. I gråvejr, om eftermiddagen (for slet ikke tale om natten) er produktionen mindre, og man skal derfor ikke hæfte sig for meget i selve angivelsen udover, at det giver et mål for størrelsen af solpanelet. Målemetoden kan sammenlignes med vindmøller, som får betegnelse efter deres maksimale ydelse. En 2 MW-mølle yder således kun sine 2 megawatt under veldefinerede optimale vindforhold.

Alligevel giver betegnelserne god mening, og man køber derfor typisk et 3 kilowatt eller et 4 kilowatt solcelleanlæg (kwp), og man kan derfor til en vis grad sammenligne prisen på to 5 kwp solcelleanlæg, når man skal afgøre prisen for solceller.

Helt så enkelt er det dog desværre ikke, idet der findes forskellige typer solceller og forskellige produktionsformer, så et solcelleanlæg, som giver en høj optimal ydelse, kan i praksis godt producere lidt mindre end et andet anlæg, som måske er bedre til at udnytte lyset under knap så optimale forhold - gråvejr for eksempel. Producerne angiver derfor også normalt, hvad den forventede produktion er over et helt år, hvilket naturligvis er mere usikkert og afhænger af de konkrete forhold. Den årlige produktion måles så i kwh -. kilowatt-timer, og er et relevant mål for, hvad man som privat husholdning har brug for, idet det kan sammenlignes med det årlige elforbrug som elregningen viser, og som solcellerne normalt skal dække.

I forhold til Nettomålerordningen, som de fleste private mennesker benytter sig af, er det ingen fordel at købe et anlæg, som har en ydelser, som er større end éns forbrug - og 6 kw solceller er grænsen for at kunne bruge nettomålerordningen i forbindelse med solceller.

Udviklingen indenfor solceller er voldsom i disse år, men det er stadig tre typer solceller, man møder, når man er ude at købe solceller. Langt de fleste solceller bygger på stoffet silicium, som benyttes både i krystalinsk og ikke-krystalinsk form. De krystalinske solceller falder i to grupper. De polykrystallinske og de monokrystallinske:

Polykrystallinske solceller som stadig er de almindeligste. De består af sammensatte krystaller. De er typisk ret kantede former og monteres almindeligvis i faste rammer af for eksempel aluminium. De har ofte et changerende skær, som skyldes, at polykrystallinske solceller netop består af mange forskelligt rettede silicium-krystaller, som er rettet i forskellige retninger. Ofte har de et blåligt skær, som stammer fra det lag af titaniumoxid som lægges på solcellerne.

Monokrystallinske solceller bygger også på krystallinsk silicium, men i modsætning til de polykrystallinske solceller er der tale om hele stykker af krystaller. De er vanskeligere at producere og derfor dyrere. Til gengæld producerer de typisk lidt mere strøm i forhold til deres areal. De ensrettede monokrystallinske solceller danner en flot ensartet overflade, som ofte er helt mat sort, og monokrystallinske solceller bruges derfor ofte, hvor solcelleanlæget ydeligt kan ses - og udseendet er vigtigt.

Amorfe solceller forskes der intensivt i, og et utal af metoder forsøges for at nå frem til optimale metoder. Her er der ikke tale om krystaller, og de bruges blandt andet til solcellefilm - tyndfilm - som i princippet kan klæbes overalt, og der er næppe tvivl om, at udviklingen vil fortsætte og give stadig bedre muligheder. Prisen på dem er stærkt faldende, men mange typer er stadig plaget af en forholdvis kort levetid og en lavere effekt end de krystallinske solceller. Til gengæld har de blandt andet den fordel, at de er mere fleksible og det derfor ofte er lettere at finde et areal, hvor de kan sidde.